Den dejligste dag...

På trods af at dagen startede med en tur til lægevagten kl. 8.15 med et barn under armen med 40,5 i feber og tynd (og meget hyppig!) afføring, blev søndag en af de skønneste dage i lang tid. Sådan en dag, hvor man får lyst til at skråle Gnags’ gamle hit ’Den dejligste morgen i hundrede år’ for fuld kraft ud til hele verden. For det har været så fantastisk.
På grund af varmen rendte både børn og voksne rundt i haven i Adam og Eva-kostume på grund af varmen. Vi nød solen og vejret, og når det blev alt for varmt, hoppede vi i badebassinet for at køle af eller løb igennem havesprinkleren, som jeg satte op for det sammes skyld (det kan slet ikke svare sig at vande græsplænen, når det er så tørt som nu – der går simpelthen for meget vand til). Vi spillede badminton og stangtennis, hoppede på trampolin og spiste is og is og is...
Hele dagen sluttede vi af med at grille pølser til de hjemmelavede ’hånddogs’, som blev dagens aftensmad. Og det var skønt – for os alle.
Som Jonas sagde: ’Hvor er det vigtigt bare en gang imellem at have sådan nogle dage, hvor vi bare er sammen og hygger og ikke laver dagens gode gerning...’
Men det er bare ikke helt rigtigt. Vi har OGSÅ lavet dagens gode gerning.
Der er blevet hentet gammelt brød hos bageren til dyrene. Både geder og høns er blevet fodret og vandet, og de andre dyr lige tjekket for, om de kunne klare sig en da til – det kunne de. Mens Jonas forsøgte at give feberbarnet en eftermiddagslur, fik jeg også lige fældet et par træer, beskåret nogle andre og luget for diverse ukrudt og især tidsler, og alt blev båret ud til gederne, som elsker alt mit haveaffald.
Der blev også hængt tøj op, sat en ny vask over, vandet krukker og ryddet efter overnattende gæster med børn (det roder meget, når seks børn skal lege med ALT legetøjet, løber ud og ind hele dagen med græs på fødderne fra en nyslået græsplæne og oven i også spiser slik, chips og saltstænger...).
Men det er faktisk slet ikke pointen, at vi også fik lavet noget denne dag. Vi lavede ikke nær så meget, som vi plejer. Og alt det vi lavede, var noget vi kunne gøre samtidig med, at vi var sammen med børnene, så derfor følte både vi og ungerne, at vi havde taget en ’fridag’, hvor vi bare var sammen.
Og det er så vigtigt at gøre en gang imellem – og sikkert også oftere end vi gør. Nej, jeg kom ikke i urtehaven og luge, som den ellers trænger til, og der blev igen heller ikke støvsuget. Men vi plukkede jordbær, hindbær og et par enkelte kirsebær og havde bare en fantastisk dag sammen, hvor vi hyggede, legede og nød at være sammen.
De ting, der SKAL gøres, skal jo nok blive gjort – på et tidspunkt. Så hold endelig ’fri’, så ofte I kan. Det er langt vigtigere end at få fjernet nullermændene, ikk’?
Og lige pludselig er børnene så store, at de ikke længere gider bruge en hel dag sammen med en, og så har man forspildt muligheden for nærvær på grund af praktik. Og hånden på hjertet, hvad vil du helst huskes for af dine unger; at der altid var pænt og ordentligt derhjemme, eller at du havde tid til dem? Den er vist slet ikke så svær at svare på, vel?

Kærligst Charlotte