Men mente Arne Nielsson ikke, at denne coaching skulle foregå på forældreplan? Bogen var i hvert fald henvendt til forældre, og selv om jeg ikke har læst den, kan jeg ikke et eneste sted finde, at den skulle anbefale, at man som forældre sender sine børn og teenagere på et decideret coaching-kursus.
På gyldendals-boernebogklub.dk kan man læse dette uddrag fra bogen, der handler om "deep listening":
De bedste oplevelser kommer ofte ved, at du ikke siger noget. Prøv at være stille. Hold kaje, og se hvad der sker. Især når din teenager har fremprovokeret vrede eller angst. Prøv at give dig selv tid til at komme dig. Og bed så dit barn forklare, hvad der skete. Fordi du gerne vil forstå, ikke fordi du skal af med noget. Lad dig indvie i barnets tanker og følelser, opgiv at prøve at påvirke med fornuft, for det var netop ikke fornuft, der drev barnet i første omgang.
Og du kan med held træne dig i at lytte sammen med din partner. Det gavner ikke bare dit forhold til din teenager, men også jeres parforhold.
Det gælder om ærlig og enkel kommunikation. Prøv at stille det helt enkle spørgsmål: "Fortæl mig om din situation", og når du får svar, så igen: "Fortæl mig mere", "fortæl mig endnu mere, så jeg kan blive bedre til at hjælpe dig." Din teenager taler i langt det meste af tiden og taler sig selv frem til en så dyb selvforståelse, som han eller hun ikke har haft før. På et tidspunkt, når barnet har talt sig ned i sine bevidsthedslag, kan du endelig spørge: "Hvad er så vigtigt ved det her, hvad står på spil for dig?" Og så er det, du opdager, at det slet ikke handler om det, du troede. Den erkendelse får man ikke, hvis man begynder en samtale med at fortælle teenageren, hvad man miner, han eller hun skal gøre. Det hedder "deep listening" og det er kernen i den coaching, der skal til over for en teenager.
Men alt der her handler jo om forældre/barn-relationen – ikke et kursus. For nylig måtte jeg selv tage stilling til, om min ældste på 15 år skulle på Moltke-Leths kursus Camp True North. Kurset henvender sig til alle unge mellem 13 og 18 år, men der tilbydes også camps helt ned til alderen 9-12 år. Og jeg må indrømme, at jeg er mere end skeptisk overfor det.
I informationsmaterialet fra Camp True North står der blandt andet:
Camp True North er en 5-dages ungdomscamp udviklet til dig, som ønsker at
udvikle dine sociale færdigheder & dine kommunikationsevner. At få mulighed for at lære at fastholde dine personlige mål samt styrke kendskabet til dig selv og dine
værdier. Alt sammen mens du har det sjovt og skaber nye venskaber.
Et supplement til skolen
Formålet er at give dine faglige færdigheder fra skolen modspil.
Programmet er meget udfordrende og du vil bl.a. udvikle dine færdigheder indenfor:
- Kommunikation ”Public Speaking”
- Teamwork Selvtillid og selvværd
- Personlig målsætning Rollen som rollemodel
- Sociale færdigheder Indre styrke & fokus
- Personlig ledelse Motivation af dig selv og andre
- Vend dine svagheder til din styrke Prioritering og tidsstyring
- Ernæring & motion
I bund og grund handler det om personlig udvikling, og at de unge igennem dette kursus skal lære sig selv bedre at kende, siger de. Men er det ikke netop det hele puberteten og teenage-årene handler om? At det er en udviklings- og modningsproces, som vi alle skal igennem?
Jeg er nervøs for, at et sådant kursus kommer til at lukke nogle døre i stedet for at sørge for, at de alle står åbne. Hvis der bliver for meget tunnelsyn, risikerer vi så ikke, at børnene allerede som helt unge teenagere bliver ’formet’ i stedet for at få mulighed for at forme sig selv? Og hvorfor skal man allerede fra 13-års alderen (for slet ikke at tale om 9-års alderen...) have helt klare mål for sig selv og sin fremtid?
Lad dem dog være børn og unge, der er både bange, skrøbelige, generte, nervøse, og hvad der ellers måtte være – det hører jo alt sammen med til denne tid i livet. Og skal vi virkelig på kursus, så send forældrene af sted, så det er dem, der får nogle værktøjer. I stedet for at fortælle børnene, hvordan de skal håndtere deres liv i en, for nogle, meget svær periode af deres liv, så fortæl forældrene, hvordan de skal håndtere børnene og den ændrede situation.
Jeg vil i hvert fald ikke nu, hvor min søn på 15 år stadig er meget usikker på, hvem han er og hvad der foregår sende ham af sted på et 5-dages kursus for at opnå større afklaring. Den proces må for min skyld gerne vare de næste 5 år...
Kærligst Charlotte
Ingen kommentarer:
Send en kommentar